Masseaflysninger hos SAS

Kaoset omkring SAS’ dårlige personaleplanlægning fortsætter. Mens publikum skriger på pladser mod solrige og frem for alt ikke regnvåde destinationer, melder charterbureauerne næsten alt udsolgt.



Det giver ekstra pres på ruteflyselskaberne – men nu køber SAS 2.000 og 3.000 pladser den kommende weekend. Selskabet skal have sine passagerer af sted, de skulle være fløjet med SAS – men SAS har fyret/givet for mange fri, så der skal ombookes til andre SAS-afgange eller andre flyselskaber. SAS har aflyst 32 fly til og fra København den kommende weekend.



Sidste weekend aflyste SAS 45 europæiske flyafgange til og fra Danmark. SAS forventer yderligere aflysninger de kommende weekender. SAS-ledelsen har påtaget sig det fulde ansvar for den dårlige planlægning, der dels skyldes ferie blandt det flyvende personale, mange flere charterflyvninger, nedskæringer og den nye struktur med tre nationale selskaber, så SAS Danmark ikke kan hente supplerende personale fra Norge og Sverige.



DISSE SAS-FLY ER AFLYST LØRDAG OG SØNDAG

SAS’ hjemmeside har denne liste over SAS-fly fra København OG RETUR, som foreløbig er aflyst:



Aflysninger lørdag den 17. juli:

København – Oslo, SK 458

København – Birmingham, SK 2533

København – Vilnius, SK 742

København – Wien, SK 695

København – Rom, SK 681

København – Warszawa SK 2751

København – Düsseldorf, SK 625

København – Stockholm, SK 428



Aflysninger søndag den 18. juli

København – Manchester, SK 539

København – Gøteborg, SK 432

København – Zürich, SK 601

København – München, SK 1661

København – Vilnius, SK 742

København – Prag, SK 763

København – Gøteborg, SK 446

København – Bruxelles, SK 597

København – Amsterdam, SK 1549 (og retur mandag som SK 550)

Skrevet af