DRF klager over flyselskaber

Danmarks Rejsebureau Forening er irriteret over ruteflyselskaber som ”uden hensyntagen til rejsebureauernes forpligtelser i henhold til pakkerejseloven i stigende grad foretager ændringer i tidstabellen.”



Det skriver DRF i sit nyhedsbrev. Her står bl.a. ”DRF har den seneste tid modtaget flere henvendelser fra sine medlemmer vedrørende flyselskabernes shcedules changes. DRF finder det betænkeligt, at flyselskaberne gennemfører sådanne med et helt uacceptabelt kort varsel uden at kompensere rejsebureauerne for det tab, de ofte lider ved disse ændringer.”



”DRF opfordrer samtlige medlemmer til at indberette sådanne hændelser, da vi ønsker overblik over situationens omfang, inden vi træffer yderligere foranstaltninger vedrørende problematikken,” hedder det i DRF’s nyhedsbrev, som ikke udbyder, hvad der menes med ” yderligere foranstaltninger.”

Skrevet af