Hver tiende flyver langrute fra København

Lufthavnens definition på langruter gør tallet højt. Med i opgørelse er Iran, Libanon, Syrien og Egypten.

Men en vækst på godt 100.000 passagerer sidste år fortsætter fremgangen for oversøisk trafik fra København. I alt fløj ca. 1,9 millioner passagerer i 2005 mellem København til destinationer uden for Europa – en fremgang på seks procent i forhold til året før.



Over en tredjedel af de oversøiske passagerer – 643.000 – rejste til eller fra USA, Thailand var næststørst med 372.000 og Kina tredjestørst med 274.000 passagerer.



I maj åbner to selskaber oversøiske ruter fra København til USA – Delta til Atlanta, mens Continental følger efter til New York.



Til efteråret får København – forhåbentlig, set i lyset af balladen mellem Danmark og den muslimske verden – endnu en oversøisk rute, når Emirates 1. oktober åbner på Dubai med forbindelse til en række destinationer i Asien, Australien, New Zealand, Mellemøsten og Afrika.



Dermed har Københavns Lufthavn på 21 oversøiske ruter – dertil kommer oversøiske charterdestinationer. Til sammenligning er der 12 oversøiske ruter fra Stockholm og én fra Oslo, Continental til New York.



København har – eller får i år – oversøiske ruter til Seattle, Chicago, Washington DC (alle SAS), New York (SAS og Continental) samt Atlanta (Delta fra 2. maj)



Asien: Tokyo, Beijing og Shanghai – alle SAS plus Bangkok (også Thai), Singapore (også Singapore Airlines) samt Pakistans Airlines’ ruter til Pakistan.



Mellemøsten: Dubai (Emirates fra oktober), Cairo (SAS og Sterling), Teheran (Kish Air), Damaskus (Syrian), Tunis (Tunis Air) og Beirut (MiddleEast om sommeren)



Latinamerika: Sao Paulo/Rio de Janeiro (Varig)

Skrevet af