Ledelsen er uhyrlig mod kabinepersonalet i SAS

Det er ganske simpelt utilstedeligt af vores arbejdsgiver at forsætte hetzen mod kabinepersonalet, en af de vigtigste faggrupper i selskabet. En smædekampagne.



Sådan beskriver CAU, kabinepersonalets bestyrelse, en skrivelse til de ansatte, som blev udsendt i torsdags, hvor bestyrelsesformand Fritz Schur og koncernchef Mats Jansson bl.a. meddeler, at “de flyvende”, piloter og kabinepersonale, er 10 til 20 procent dyrere end konkurrenterne.



“Det er utænkeligt, at SAS har ret i deres påstand, men skulle det alligevel vise sig at være tilfældet, skyldes det jo ikke, at CAU på nogen måde er kriminelle eller har taget af kassen. Det er et resultat af indgåede overenskomster,” hedder det hos CAU.



“CAU har ved opstart af forhandlingerne for god ordens skyld meddelt, at vi ikke ønsker at komme med kommentarer til de uhyrligheder, som SAS næsten daglig udsender omkring kabinepersonalet.



Tilsyneladende er SAS desværre ikke villig til deres del af en sådan aftale, og vi ser desværre ikke andre muligheder end at gøre et forsøg på at beskytte vore medlemmer via offentlige skrivelser



Snarest mulig efter forhandlingsstart indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling”


Skrevet af