Qantas og BA kan fortsætte samarbejde

Alliancen mellem British Airways og australske Qantas kan fortsætte. Det fastslog det australske konkurrencetilsyn ACCC i går mandag. Alliancen mellem de to selskaber indebærer bl.a. at fartplaner mellem Australien og England koordineres, og det har skabt vrede hos konkurrenter blandt flyselskaberne, som mener at konkurrencesituationen dermed gøres umulig for alle andre end netop BA og Qantas.
De australske konkurrencemyndigheder har i denne omgang tilladt samarbejdet mellem de to flyselskaber i en ny femårig periode, hvorefter man vil vurdere sagen igen.
(Berlingske Business d. 24.08.2004)

Skrevet af