Pæne trafiktal fra SAS

3,6 millioner passagerer fløj i juli 2007 med SAS, der tirsdag kunne glæde sig over en pæn vækst i deres trafiktal.



Det var en stigning på 9 pct. i forhold til juli 2006, og der var vækst over hele linjen bortset fra den interkontinentale trafik. Her faldt kapaciteten med 3,6 pct. og trafikken med 1 pct.



”Tallene ser godt ud, selv om de sammensat en anelse anderledes end ventet. I et stadig positivt prismiljø hæver SAS priserne, samtidig med at de fylder flere folk i flyene. Så det er helt afgjort nogle positive julital”, siger Sydbanks analytiker, Jacob Pedersen til RB-Børsen.



Til salg-skiltet på Spanair blev ikke mindre interessant med en fortsat markant vækst i juli med en stigning i trafiktallet på 19,6 pct.



Den samlede kapacitetsudnyttelse – kabinefaktoren steg med 0,1 pct. til 80,7 pct., hvilket præsenteres som rekord af SAS. Trafiktallet, som er omsætningen per fløjne passagerkilometer, steg med 8,5 pct.


Skrevet af