Der er i forvejen skønsmæssigt 10 millioner cykler i Beijing – de kommende OL-cykler kan lejes af det store indryk af besøgende, der indtager byen næste sommer. Der bliver 230 udlejnings-stationer, bl.a. ved undergrundsstationer, olympiske arenaer og hoteller, skriver English.eastday.com ifølge Turengaartil.dk
Det enorme antal OL-cykler skal være med til at lette forureningen i millionbyen og undgå trafikpropper. Der sælges dagligt ca. 1.000 nye biler i Beijing.
I Beijing er der tre millioner biler, det har fået bystyret til at eksperimentere for at komme de trafikale samt forureningsproblemer til livs, når hele verdens opmærksomhed drejer sig mod byen om et lille års tid.
Senest har man gennemført et firedages eksperiment, der sluttede mandag, for at se, om man kunne gøre byen mindre forurenet under OL.
Fredag og søndag var det forbudt for biler med et lige nummer på nummerpladen at køre på gaden, mens turen til de ulige numre kom lørdag og mandag.
Man anslår, at eksperimentet betød 1,3 millioner biler færre på vejen om dagen, og en reducering af udstødningsgasser på 40 %.

STANDBY.DK Nyt om rejser

