Milliardær i slagsmål med rejsekoncern



Den norske shipping-milliardær John Frederiksen er klar til at gå rettens vej for at bremse rejsekoncernen TUI’s planlagte salg af rederiet Hapag-Lloyd. Frederiksen, der er storaktionær i TUI, mener at salget skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i TUI, og han er klar til at gå til domstolene for at få sin vilje, og bremse salget.



Det har fået den internationale TUI-koncernledelse til at true Frederiksen med et erstatningskrav, hvis han fremturer for at forhindre salget af rederiet. John Frederiksen vurderer, at den pris et salg af Hapag-Lloyd kan indbringe er for lav, målt i forhold til rederiets indre værdi.



Salgsprisen menes at ligge på mellem tre og fire mia. Euro, hvor den for blot et halvt år siden blev vurderet til at være på til syv mia. Euro. Den dalende værdi af Hapag-Lloyd tilskrives i vidt omfang, at rederier er blevet mindre værd på grund af de høje oliepriser, skriver Berlingske Business på nettet i dag.

Skrevet af