Mærsk skal spare millioner på rejser

Det er en kendt sag i mange små og store firmaer, at når der skal spares dukker det hele tiden frem “om man ikke kunne rejse noget mindre”. Eller eventuelt noget billigere. Uanset hvor lille en sådan post er i den samlede udgiftsmasse.



Og uanset, at det indirekte hurtigt kan blive en erkendelse af, at så har man jo rejst for meget før i tiden.



Nu kommer turen til A. P. Møller koncernen, som angiveligt i følge tidligere oplysninger fra brancheeksperter har Danmarks største rejsebudget på ca. 250 mio. kr. om året.



Hvor meget der nu skal spares vides ikke – og vil i følge firmaets normale praksis heller aldrig blive oplyst. Men i weekendens udgave af Berlingske Erhverv siger topchef Nils Smedegaard Andersen blandt andet:



“Vi skal finde så mange sparemuligheder som muligt. Det indbefatter blandt andet helt nye regler for rejser, en ordning som skal føre til millionbesparelser.”


Skrevet af