Ny oversøisk flyrute til København

Det er kinesiske China Eastern som to gange ugentligt vil flyve mellem Shanghai og København med Airbus A330-200. China Eastern har endnu ingen dansk General Sales Agent.



Ruten mellem København og Shanghai har ikke været trafikeret siden SAS lukkede sin direkte forbindelse i april sidste år.



China Easterns kommende rute fra vinterfartplanen mellem Shanghai og København mellemlander i Frankfurt. Selskabet flyver syv gange om ugen til Frankfurt.



Ligeledes har China Eastern, der ikke er medlem af nogen af de tre store alliancer, i forvejen ruter fra Shanghai til London, Paris og Frankfurt.



Shanghai er en af de mest populære destinationer fra Københavns Lufthavn med årligt over 25.000 passagerer opgjort ud fra billetdata på rejser til Shanghai med flyskifte i andre europæiske lufthavne.



Der er endnu ikke udsendt officiel meddelelse om den nye rute, men ifølge velunderrettet kilde i Københavns Lufthavn bekræfter, at ruten åbner 30. oktober.





HB




Skrevet af