Som første flyselskab åbner Qatar Airways på lørdag beflyvningen af Iraks største havneby, Basra. Fem andre flyselskaber, bl.a. SAS, har også fået tilladelse til at starte beflyvning af Basra, men har endnu ikke sat dato på. Qatar Airways har fået tilladelse til at flyve hver lørdag til Basra.
Der flyves med en stor Airbus 300-600 med afgang (alle tider er lokaltider) fra Doha kl. 11.05 om formiddagen og ankomst i Basra kl. 13.30. Der flyves retur kl. 15 og landes i Doha kl. 15.25.
Qatar Airways begyndte for nylig også at flyve til bl.a. Manchester, Rom og Moskva. Ruter til Shanghai, Seoul og Tripoli er også på tapetet.
Flyselskabet fra Den arabiske Golf har i øjeblikket 25 Airbus-fly, men vil de kommende år inviterer over 30 milliarder kroner i endnu 32 Airbus-fly, som leveres frem til 2008.
Qatar Airways er blandt søsætningskunderne i 2007 af Airbus’ kæmpe jumbojet, A380.