89% af HKerne siger ja til SAS-aftale

Det klare ja til aftalen glæder Nicolas E. Fischer, der er formand for HK Luftfart. Han mener, det er en aftale med fremtid i, som rummer besparelser for selskabet og lønforhøjelser for de ansatte i både 2010 og 2011, skriver borsen.dk.

Til gengæld har flyselskabet fået mulighed for at bruge tilkaldevikarer, når travlheden topper. Ifølge Nicolas E. Fischer kan 20% på HK-området være deltidsansatte med samme rettigheder med hensyn til løn og pension som de fuldtidsansatte og brugen af tilkaldevikarer er området, hvor SAS kan spare store omkostninger.

Han oplyser i øvrigt, at stemmeprocenten var 53, hvilket er betydeligt højere end normalt ved urafstemninger i gruppen, hvor stemmedeltagelsen ligger omkring 40%.

Skrevet af Flemming Juul