Print dit eget boardingkort

Det har længe været muligt at tjekke ind hjemmefra med British Airways og f.eks. vælge sit sæde og sin mad – men først nu åbner Københavns Lufthavn op for muligheden for at printe sit eget boardingkort.

Det er en teknologi, som British Airways udviklede for flere år siden, og som fungerer på over 200 ruter i hele verden.

”Det er paradoksalt, at Københavns Lufthavn, der på den ene side er meget moderne og på den anden side på det seneste har været plaget af lange køer, har været så lang tid om at åbne op for muligheden for at vores passagerer kan printe deres boardingkort hjemmefra. Systemet fungerer upåklageligt, det mindsker køer i lufthavnene og er en utrolig populær service blandt vores rejsende. Så jeg er rigtig glad for, at Københavns Lufthavn endelig er kommet med på vognen,” siger Sam Heine, chef for British Airways i Skandinavien.

Det er stadigvæk muligt at tjekke ind i lufthavnen enten ved de opstillede check-in automater eller ved de personligt betjente skranker.

Skrevet af