SAS er klar med jet til afløsning for Q 400 fly

SAS flåden med Q 400 bliver erstattet af mindre, regionale jetfly. Kontrakten er tæt på at være færdigbehandlet og ventes underskrevet inden udgangen af januar.



I går fik ledelsen grønt lys fra bestyrelsen til en sådan plan. Om det også gælder datterselskabet, norske Widerøe, med fire Q 400, vides ikke.



Ingen i SAS-ledelsen ønsker at oplyse, hvilket selskab, eller hvilke selskaber, der forhandles med. Det vil dog være oplagt at tro, at det er canadiske Bombardier, som så til gengæld via et leasingselskab tager Q 400 tilbage.



Bombardier har de bedst egnede regionale fly til de distancer, primært som SAS Danmark har brug for. Det drejer sig om CRJ fly i opdateret udgave, som formentligt vil kunne leveres i løbet af to år.



Turbopropfly har fortsat et pænt marked rundt om i verden, fordi de er billigere at flyve med på de korte distancer. Men flyfabrikkerne er nu så langt med moderne jets, at forskellen på brændstofforbrug er minimal.



Indtil leveringen af de nye fly er SAS i fuld gang med at inchartre fly fra andre selskaber. Allerede i januar forventes SAS Danmark at være oppe på samme produktion, som før havarierne med Q 400-flyene.

-ejv


Skrevet af