Gift i morges i fri luft i fem otte taller

Præcis kl. otte minutter over otte i dag den 8. august (ottende måned) i 2008 gav salgschef i Air Baltic 45-årige Jan Nielsen sit ja til ægteskab med 37-årige Henriette Binnerup. De blev viet af borgmester Uffe Thorndahl ved bredden af Dronningedammen i Hørsholm.



Ænderne plaskede stille omkring bag Thorndahl med borgmesterkæden om halsen, og han var også parat til en lille uformel tale til brudeparret inden selve vielsen.



Netop som Solen brød gennem skyerne kom bruden i åben bil med chauffør i rumdragt trillende ned til den lille ventende skare af familie og venner samt den lokale presse, der var mødt op for at forevige begivenheden.



Jan Nielsen har tidligere været hos bl.a. Thai og British Airways og i sin fritid været meget aktiv i Cometerne.



Parret lærte hinanden at kende, da Jan Nielsen en overgang var ansat i Rungsted Cobras Ishockey, og hun var ansat i Hørsholm Svømmehal.



Nu vil de altid huske 0808080808.



Foto: Susie Melnik, Ugebladet.

Skrevet af