Nyt dansk aktieselskab i SAS med 2.700 ansatte

Der bliver skabt historie i dag i SAS-koncernen. Dels bliver de tre lande selvstændige i hvert sit aktieselskab, men i SAS Danmark fødes i samtidig Danmarks 34. største aktieselskab, nemlig Ground Service Danmark med 2.700 ansatte og en årlig omsætning på ca. 1300 mio. kr.



Det er reelt en lille del af det samlede personale, primært piloter og kabineansatte, der fortsat er i flyselskabet. Men al handling på jorden og i lufthavnen og ude ved flyene hører nu under det nye selskab med Lars Johansson (han er pæredansk) som adm. direktør. “Jeg glæder mig vildt meget til at vise, hvad vi dur til, og at vi kan vise vore kunder den rigtige SAS-ånd. Vi vil ganske enkelt være de bedste. Både for vore egne kunder i SAS og de mange selskaber, som vi handler. Det er faktisk 28 i København, Aalborg, Billund og Aarhus.”



Langt de fleste af medlemmerne i luftfartsfunktionærerne er også med i det ny selskab. “Med de nye tre års overenskomster, der er indgået, tror jeg absolut vi kan være konkurrencedygtige,” siger Lars Johansson.



Dagen blev indledt med morgenkaffe, og de nye lokaler i Terminal 3 er pyntet med flag og balloner, og personalet er velkommen. I løbet af dagen kommer også koncernchef Jørgen Lindegaard og koncerndirektør John Dueholm på besøg fra Stockholm, ligesom den ny adm. direktør kommers sidst på dagen efter at have været til den formelle overdragelse af SAS Danmark fra hovedkvarteret i Stockholm.

Skrevet af