SAS-angreb på rejsebureauer

I dag bestiller 20 procent af SAS-kunderne deres billet på internettet.
Det tal skal inden nytår op på 40 procent, og dermed mister rejsebureauerne markedsandele og mistet omsætning, indrømmer SAS’ viceadministrerende direktør, Jens Willumsen. Men øger SAS ikke andelen, er der andre, der tager forretningen. ”Kunderne ønsker simpelt hen at købe online. Og vi ønsker at have et så tæt forhold til kunderne som muligt,” siger Willumsen til Jyllands-Posten.
Direktør i Danmarks Rejsebureauforening, Lars Thykier, er forbavset over SAS. På den ene side melder flyselskabet ud, at de vil være makkere med bureauerne, og at det er en fordel for begge partner, på den anden side siger de, de vil tage kunder. ”Vi har tænkt os at diskutere emnet med SAS i næste uge, hvor vi skal mødes med dem. Så vil vi gerne have afklaret, om vi skal se SAS som en partner eller som en konkurrent,” siger Lars Thykier.(Jyllands-Posten 20.08.2005)

Skrevet af