Alle SAS langruter bevares til sommer

Dets er ud til at alle planlagte afgange fra København på oversøiske ruter til sommer gennemføres, som planlagt til trods for, at SAS når tiden er inde skal sætte to af de store fly på jorden. Eller rettere sende dem tilbage i en afbrudt leasingperiode.



Efter hvad Take Off erfarer, bliver de mest synlige reduceringer nu og her, at ruten fra København til Indien i vinter afbrydes to måneder før tiden. Den har groft sagt ikke været nogen succes. Først urolighederne, og så den økonomiske nedtur. De store forhåbninger til Delhi holdt kort sagt ikke. Men, ruten skulle i alle tilfælde være stoppet i sommer.



Også Stockholm- Beijing må lade livet fra maj. Tilbage bliver daglige afgange fra København til Beijing.



Når vinterprogrammet fra oktober planlægges, ser det ud til, at en af ruterne fra København til USA kan komme i spil. Bliver det tilfældet, er det oplagt at pege på København til Seattle, som i forvejen er den svageste.

-ejv

Skrevet af