Forvirringen kunne sagtens brede sig omkring billetpriser og luftfartsbranchens krise efter dagens meldinger i Jyllands Posten. Således skriver avisen under Børsbriefing:
“SAS kursen lukkede 1,4 procent højere efter at vicekoncernchef i SAS John Dueholm har udtalt til nyhedsbrevet Take Off, at SAS ikke vil komme til at tabe på salget af sin andel i British Midland.
Den faldende oliepris støttede SAS aktien, da den vil bevirke, at SAS `omkostninger til brændstof mindskes, efter at oliepriserne nu handles til under 60 dollar pr. tønde.
Den franske gigant Air France/KLM venter, at brændstofomkostningerne falder 1,8 mia. dollar i år. Det udtalte koncernchef Pierre-Henri Courgeon til fransk presse.”
Hertil skal blot tilføjes, at SAS i morgen sætter billetpriserne op med forhøjet brændstoftillæg.
Tagget med: Air France KLM SAS