Flyselskaber sælger ejerandel i Amadeus

Det sidste store GDS-reservationssystem ejet af flyselskaber, Amadeus Global Travel Distribution, skal have udskiftet en del af sin ejerkreds. Air France, Iberia og Lufthansa vil sælge deres 46,7% af aktierne.



De tre flyselskaber fra hver deres alliance – hhv. Skyteam, Oneworld og Star – har sendt udbudsmateriale til ti potentielle købere, skriver Reuters.



I sommer købte Amadeus 55% af rejseportalen Opodo for 62 millioner Euro. Opodo blev i sin tid skabt af ni europæiske flyselskaber.



Ligeledes havde Amadeus tegnebogen fremme tidligere på året, da SAS solgte sin majoritetspost i netrejsebureauet Travellink til netop Amadeus. SAS skønnes gennem årene at have tabt et tre-cifret millionbeløb på Travellink.

Skrevet af