I Danmark var det ideel tilfredshed med den fredsaftale, eller i hvert fald hensigten om en fredsaftale, mellem SAS koncernledelse og fagforeningerne. Passagererne og aktionærer er fulde af fortrøstning. Aktien satte kursen opad for alvor allerede fredag eftermiddag.
I Sverige er der nogen, der måber og ikke forstår, hvorfor danskerne alligevel ikke skal afgive arbejdspladser til Sverige og kun halvdelen af det planlagte til Norge, hvad kabinerne angår i den skandinaviske triangel.
På hjemmesiderne hos svensk kabinepersonalet er lukket for uvedkommende. På den tilsvarende norske meldes lidt overraskende: “Ingen nyheder fredag. God weekend.” Dette til trods for, at foreningen netop havde mistet halvdelen af de arbejdspladser de netop havde fået på trafikken mellem Oslo og København.
Anderledes med svenske aviser. Således en række læserindslag i Dagens Industri.
For eksempel denne: “Matts, hvordan vil du forklare det for de svenske medarbejdere. Vi som troede, at den danske strejkestruktur skulle straffes, når vi nu fik en rigtig chef.” Underskrevet af medarbejdere.
Et andet: “Når Matts løfter hele hånden til advarsel – betyder det intet!”
“For at SAS igen skal blive stabil, bør SAS deles op – og danskerne skal passe sig selv.”
“Kobbel danskerne helt fra. Dem kan ingen stole på.”
“Det er åbenbart den løn, man får for at strejke, når man er dansk.”
Endelig den positive: “Det var dejligt at høre. Til lykke SAS. Endelig kan vi fortsætte som et godt, skandinavisk selskab.”
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

