Tror du, at jeres kunder vil sætte sig op i det fly igen?



I det brev som adm. direktør i Danmark, Susanne Larsen, forleden sendte med en dyb beklagelse til agenter og storkunder, stilles såvel en række spørgsmål som svar om det, der rør sig lige nu.



Et af dem til direktøren lyder: “Tror du, at jeres kunder vil sætte sig op i det fly igen?”



“Ja. Vi har ladet propelflyene bliver på jorden indtil videre, fordi SAS har sikkerhed som første prioritet. Når de to kollaps af undersøgt helt, og de ændringer, der skal hindre gentagelser er udført, kan vore kunder have tillid til, at det også er sikkert at flyve med Q 400.”



“Står du ved, hvad du sagde søndag, mandag og tirsdag, at Q 400 er et sikkert fly ?”



“Med den viden og de garantier jeg havde fra Bombardier på det tidspunkt, står jeg ved de udtalelser. Men efter Palanga var jeg ikke et sekund i tvivl den morgen om, at alle vore propelfly med omgående virkning skulle blive på jorden.”



“Var flyet i Vilnius blandt de Q 400, der havde gennemgået et ekstra check ?”



“Nej.”



“Hvad kommer det til at koste SAS ?”



“Det er ikke det vigtigste lige nu. Det er vigtigere, at der er tillid til SAS. Vore kunder kan trygt flyve med vore jet. Vore propelfly bliver på jorden og får foretaget de nødvendige ændringer, så det også er sikkert at flyve med dem. Jeg kan ikke sige, hvornår, men garanterer, at sikkerhed har første prioritet.”


Skrevet af