Q400 fly får lov at fortsætte


Luftfartsmyndighederne i såvel Danmark som i resten af Skandinavien kigger på de seneste dages uheld med Dash 8 Q 400 flyene i SAS’ flåde, men myndighederne ser ingen grund til at benytte lejligheden til at udstede et flyveforbud. Til Berlingske siger kommunikationskonsulent i Statens Luftfarts Væsen, Tina Larsen, at man har fået en rapport fra SAS som man nu ser nærmere på. ”Men det er mindre alvorlige fejl, som formentlig ikke har nogen betydning rent flyvesikkerhedsmæssigt” vurderer hun.

Både onsdag og fredag i sidste uge måtte SAS-afgange med den omstridte flytype returnere fra planlagte flyvningeer til henholdsvis Gdansk og Warszawa i Polen. Dermed har det skandinaviske flyselskab haft i alt tre episoder med flytypen, efter at man for 10 dage siden genindsatte flytypen efter tre ugers pause.

Skrevet af