SWISS bryder med OneWorld

Striden mellem schweiziske SWISS og den kommende alliancepartner i OneWorld, British Airways, har ført til, at det schweiziske flyselskab nu helt har droppet planerne om at gå med i alliancen. Samtidig understreger SWISS, at de bilaterale aftaler med netop BA nu er annulleret. Aftalerne med de andre selskaber i OneWorld-alliancen er derimod uberørte af bruddet.
Der har gennem længere tid været kraftige spekulationer om det schweiziske flyselskabs deltagelse i OneWorld-alliancen, fordi SWISS fra starten modsatte sig at ville udveksle personoplysninger fra medlemsregistret af selskabets bonusprogram med British Airways. En holdning, der af schweiziske analtyikere betegnes som fornuftig, fordi netop udleveringen af medlemsoplysningerne til BA på sigt kunne føre til hård konkurrence mellem de to selskaber.
Samtidig står Star Alliancen formentlig klar til at optage selskabet, hvis SWISS selv ønsker det; I hvert fald har Lufthansa-chef Wolfgang Mayrhuber i de seneste måneder gentagne gange sagt, at han meget gerne så den schweiziske carrier som en del af Star Alliance.

Skrevet af