Austrian mest præcis på langruterne

Sidste år landede 82,1 % af Austrians langruter til tiden (max. 15 minutter efter tidstabellen) – det gjorde østrigerne til det mest præcise europæiske flyselskab på oversøiske flyvninger.



Tallene fremgår af netop udsendt statistik for 2007 fra AEA, sammenslutningen af europæiske ruteflyselskaber, som tæller 33 store netværkselskaber – altså ikke lavpris- og charterselskaber.



Med i toppen når det gælder ankomstpræcision fra de lange ruter er KLM på andenpladsen med 76,4 %, Swiss landede til tiden på 75,6 % af sine flyvninger, Lufthansa og SAS delte 4. pladsen – begge med 74,3; Lufthansa havde sidste år 49.000 flyvninger på sine langruter, SAS 6.300…



I bunden af listen er Spanair, som kun landede til tiden med hver tredje flyvning på sine langruter; næst værst gik det for TAP Air Portugal som landede rettidigt på 40 % af sine flyvninger.



Irske Aer Lingus og Virgin Atlantic er også medlem af AEA, men oplyser ikke on-time statistik – så de kan altså være bedre eller værre end de kolleger, som er åbne om deres tal.



HB

Skrevet af