Vandt 12 flybilletter med Brussels Airlines

Der skulle svares på, hvilket europæisk land, Brussels Airlines har flest destinationer i. Og det var hverken Liechtenstein eller Tæppeland, men Italien. Brussels Airlines har 11 italienske destinationer.



”Nogle mente, at vi har 12, men vi valgte at “slå Bergamo sammen med Milano”, hvilket kan kaldes en Ryanair-definition og måske ikke helt korrekt. Ikke desto mindre er Italien det land, hvortil Brussels Airlines har flest destinationer og der kan derfor ikke være tvivl om svaret,” oplyser dommerkomiteen hos Brussels Airlines.



De fire vindere blev Andreas Steenberg fra HRG og Rikke Kvist Larsen fra Travellink – begge har vundet fire billetter til en af Brussels Airlines’ nye europæiske destinationer:



Athen, Barcelona, Catania, Faro (Sydportugal), Lissabon, Malaga, Mallorca, Murcia (Sydspanien) eller Palermo.



Også to rejsebureauansatte har vundet rejser ud af Billund – her flyver Brussels Airlines i samarbejde med Sun-Air fra Billund til Bruxelles.



Vinderne blev her Profil Rejsers Charlotte Buhl Hauge og Martin Birkbo fra Vejle Rejser; de har hver vundet to billetter fra Billund til en af Brussels Airlines’ nye europæiske destinationer.



Fra Bruxelles flyver Brussels Airlines til 50 destinationer i Europa – samt 14 i Afrika.

22. april kommer endnu en destination – nemlig Burundi (det lille centralafrikanske lande mellem Tanzania, Rwanda og Zaire) som får en ugentlig flyvning. Det er første direkte rute mellem Burundi og Europa.


Skrevet af