DT-konference til november

20. november blev datoen for Danmarks Turistråds Efterårskonferencen. Mødestedet er København, men hvor vides endnu ikke – forhåbentlig har DT til den tid en adm. direktør til at byde velkommen. Siden juni har Danmarks Turistråd været foruden en sådan, da Lars Sandahl rykkede til Sydney for at blive SAS-chef for regionen. DT har utallige gange forsikret, at den nye direktør er ansat, han skal bare lige gøre noget færdig i sit nuværende job.



Efterårskonferencen får deltagelse af Bendt Bendtsen, der udover at være økonomi- og erhvervsminister, også har turisme under sit ressort.



På konferencen bliver hovedemnet visionerne for dansk turisme år 2010. Resultatet af det arbejde, som blev etableret ved sidste års Efterårskonference, bliver nemlig præsenteret.

Skrevet af