Noter fra rejsebranchen

Sterling har valgt OutBox som idé-bureau. OutBox har specialiseret sig i udvikling af kreative ideer og koncepter, blandt kunderne er Nyhavn Rejser, Air Canada og Singapores Turistkontor.



”De gamle bureauer tænker for ofte udelukkende i traditionelle formater som annoncer og film. Hos OutBox får vi de unikke ideer og koncepter, som giver ekstra synlighed,” siger Stefan Vilner, Sterlings kommerciel chef.



LAVPRISSELSKAB PÅ SKIREJSER

Team Benns vil satse på et lavpriskonceptet for skirejser.



”Mange forbinder med rette lavpris med lav kvalitet. Men vi satser på høj kvalitet – til lav pris. I modsætning til mange andre sælger vi andre rejser året rundt og dermed ikke er afhængig af vore ski-aktiviteter. Det giver stordriftsfordele at skabe et lavprisselskab alene baseret på skirejser,” siger Team Benns direktør, Allan Qvist.



Det Kilroy-ejede selskab, der er en fusion af Benns Rejser og Team Travel, tilbyder i øvrigt også en online-shop med salg af skitilbehør. Målet er at alle varerne skal være mindst 50% billigere end i traditionelle sports- og skibutikker.



HØJMARK REJSER TIL KITZBÜHEL

Danmarks, ifølge egne oplysninger, største alpine skirejsebureau, Højmark, har østrigske Kitzbühel med bl.a. den verdensberømte styrtløbsbane Hahnenkamm som nyhed for den kommende sæson. Bureauets vinterkatalog omfatter 11 destinationer i Østrig og en i Italien.

Skrevet af