Japan Airlines med i Oneworld

Som det eneste af de store globale selskaber havde Japan Airlines indtil i går ikke valgt side. Med tilslutningen til Oneworld, er det nu sket, og alliancen kan se frem til en øgning af netværket med 10 procent.
Topchef i Japan Airlines, Toshiyuki Shinmachi håber med medlemskabet af alliancen at kunne spare mange penge, blandt andet på fælles vedligehold og landbaserede faciliteter. Oneworld, med blandt andet British Airways, American Airlines, Qantas, Cathay Pacific og Finnair, tilbyder i dag 599 destinationer i 134 lande, og når Malev og Royal Jordanian næste år inkluderes, tæller antallet af lande og destinationer henholdsvis 140 og 686.
(Børsen 26.10.2005)

Skrevet af