SAS mister rejsende på økonomiklasse



Selvom SAS i sidste uge melde om vækst i trafikken for koncernen som helhed samt en vækst i “yielden” – indtjeningen pr. passager i forhold til den fløjne strækning – for juni på 1,3 pct., vil en stagnation og en foreløbigt svagt begyndende tilbagegang i passagertallet hos SAS Scandinavian Airlines angiveligt reducere dele af effekten af de indtjeningsforbedrende tiltag.



Det skriver i hvert fald mægler- og rådgivningsvirksomheden, Travelbroker Nordic, i en analyse.



Som en del af “Profit 2008” spareplanen, der skal sikre SAS Gruppen ekstra 1,1 mia. skr. i 2008, forhøjede SAS Scandinavian Airlines 6. maj sit brændstoftillæg på interkontinentale ruter samt indførte tillæg på intra-skandinaviske og europæiske ruter.



Udviklingen i passagertallet for juni og juli kunne tyde på, at SAS-kunderne i mindre omfang har vendt selskabet ryggen. I juni var passagervæksten således på 1,3 pct., mod 5,6 pct. i maj.



”Af de seneste trafiktal fra juli fremgår det, at passagertallet for SAS Scandinavian Airlines faldt ca. 1,5 % i forhold til samme måned året før, således at selskabet i juli transporterede 2,019 mio. passagerer – en tilbagegang på ca. 30.000 passagerer,” skriver Travelborker.



Til sammenligning havde Norwegian, der er en af de største konkurrenter til SAS på de intra-skandinaviske og europæiske ruter, i Norge og Sverige samlet over 900.000 passagerer i juli, en stigning på 28 pct.



”Det er glædeligt, at SAS forbedrede yielden i juni, men det bringer ikke selskabet nærmere sit mål, hvis man samtidig taber passagerer, hvilket udviklingen i tallene for juni og juli kunne indikere,” siger direktør Ole Kirchert Christensen fra travelbroker Nordic.



Han vurderer det angiveligt er privatrejsende på økonomiklasse, der i størst grad har vendt SAS ryggen.

”Det er et meget prisfølsomt segment, som er under hårdt pres fra de konkurrerende lavprisflyselskaber,” vurderer han ifølge RB-Børsen.


Skrevet af