Ingen svensk opbakning til dansk kabineforening

Næppe var bestyrelsen for CAU (de kabineansatte i SAS), dagen før juleaften, kommet ud med et unuanceret hårdt udspil mod ledelsen og den attitude, der vises forhandlerne, før kommentarer fra hele Skandinavien begyndte at strømme ind.



Endnu har ingen danske fagforeninger reageret, men noget kunne tyde på, at kabinepersonalet står ret så alene. Således siger formanden for svensk pilotforening, Søren Skog, til Dagens Industri: “CAU (det danske kabinepersonale) er nu alene tilbage og mangler ene ud af 39 fagforeninger at nå en aftale.”



Pilotformanden siger også til avisen, at han ikke genkender den danske opfattelse af forhandlingsklimaet. “Vi er nu i en god dialog, og kritikken af Mats Jansson og SAS ledelsen er uretfærdig. Mats Jansson engagerer sig nu personligt i de forhandlinger, som sker.”



CAU `s formand Verner Lundtoft får lidt blidere medfart af sin svenske kollega Per Gustafsson som forklarende siger til den svenske avis” at der er lagt højere sparekrav på den danske besætning, fordi den er bedre betalt end den svenske.”

Han mener dog, det er gammeldags at reagere, som den danske forening har gjort.



“Man bruger store ord. Det kan vel også tolkes som et råd om hjælp. Måske er kabineforeningen trængt i forhold til de andre danske fagforeninger i SAS og har derfor brug for at markere sig,” siger Per Gustafsson.



SAS ledelsen har ikke ønsket at kommentere det hårde angreb fra den danske kabineforenings bestyrelse.

-ejv


Skrevet af