Bombardier har ikke tabt pusten



Oliekrisen giver øget efterspørgsel, og man forventer at sælge 12.900 fly de kommende 20 år.



Der er ikke noget i vejen med tilliden til canadiske Bombardiers flyproduktion, hvilket SAS i øvrigt også har understreget med den ny aftale.



Ved et møde for nylig i Indianapolis med regionale flyselskaber gav selskabets præsident en optimistisk beretning. Fremtiden tilhører de helt store fly, og mindre regionale fly. Her kommer Bomardier ind i billedet, også fordi flyenes brændstoføkonomi er langt bedre end for eksempel de mange MD 80ère, som fortsat flyver bl.a. i SAS.



Bombardier regner med i de næste 20 år at skulle fabrikere 500 fly i størrelsen med 79 passagerer (eks. fordelt med 20 business og 59 turistklasse), 6.100 med op til 99 pladser og endelig 6.300 i størrelsen fra 100 til 149 passagerer.


Skrevet af