Grønland skal igen have ny turistdirektør

Han fratræder i midten af januar – fratrædelsen ”sker udelukkende af private årsager,” meddeler 41-årige Thomas Rosenkrands (foto).



Thomas Rosenkrands blev direktør for Grønlands Turist- og Erhvervsråd, da GTE’s nye bestyrelse skilte sig af med turistrådets daværende adm. direktør, Stig Rømer Winther.



Thomas Rosenkrands farvel til GTE kommer et år tidligere end udløbet af hans kontrakt. ”Jeg fortsætter som adm. direktør til 19. januar, hvormed jeg kan bidrage til det fortsatte fremadrettede arbejde og være med til at afslutte indeværende år,” siger Thomas Rosenkrands og tilføjer:



”Jeg forventer at være 100 % til stede i resten af min ansættelse i Grønlands Turist- og Erhvervsråd og hermed afslutte min snart femårige ansættelse i selskabet med maner.”



Thomas Rosenkrands er cand.merc. og HA. I årene inden han blev direktør i GTE havde han bl.a. ansvar for turistrådets information og administration. Inden Thomas Rosenkrands kom til Grønlands Turist- og Erhvervsråd havde han haft egen konsulentvirksomhed samt været projektmedarbejder Lalandia, Rødby.



GTE’s bestyrelse vil søge efter en ny adm. direktør – den ledige stilling vil snarest blive opslået.

Skrevet af