EU tvivler på flyalliancerne

EU Kommissionen har aldrig haft den store succes med at undersøge eventuelle kartelsager i luftfart og har over en bred bank selv givet tilladelse til de mange og store flyalliancer, som efterhånden er groet frem. Den løbende sag om kartel mellem flyselskaberne om cargo-samarbejde er startet i USA. Derudover har EU kun SAS og Maersk Air dommene at prale med.



Ikke desto mindre er Kommissionen igen gået på rov blandt flyselskaberne for at se om, der er sket en krænkelse af konkurrencereglerne.



Det sker i første omgang ved en henvendelse til Air Canada, Lufthansa og United Airlines samt Continental – som slet ikke er blevet optaget endnu



Samtidig undersøges Oneworld-medlemmerne American, British Airways og Iberia.



I følge Wall Street Journal har graden af samarbejde mellem de nævnte flyselskaber været meget tættere end det generelle samarbejde i alliancerne.



De amerikanske selskaber i begge alliancer har netop været igennem den amerikanske anti- trust undersøgelse med efterfølgende godkendelse.



SAS er medlem af Star Alliance, men er ikke nævnt.



Det er en utrolig kompliceret sag, fordi alliancerne netop bygger på mere og mere samarbejde på alle fronter. Det ser ud til på forhånd at være umuligt at trevle det op uden, at hele ideen med alliancerne bryder samme.



Og her bliver EU selv fanget, fordi tilladelserne er strøet ud med mild hånd.

-ejv






Skrevet af