SAS udvider test af mobile boardingkort

“SAS fortsætter med at forenkle rejsen for at spare passagerernes tid. Med mobiltelefon med internetadgang kan vores passagerer checke ind, hvor end de befinder sig, få boardingkort direkte på mobiltelefonen gå direkte til gaten,” siger marketing- og salgsdirektør Per Møller Jensen (foto) fra SAS Danmark.



Passageren kan vælge sæde og ændre afgang via mobilen.



Alle rejsende, som oplyser deres mobiltelefonnummer i bookningen, får SMS fra SAS 22 timer før afgang med opfordring om at checke ind via SMS. Efterfølgende får kunden bekræftelse på gennemført check-in samt link, hvor kunden kan hente sit mobile boardingkort. Det indeholder stregkode med information om fly- og sædenummer, afgangs- og ankomsttid. Stregkoden kan aflæses elektronisk i lufthavnen.



For at spare yderligere tid, kan passagerer med bagage benytte det mobile boardingkort til at hente sin bagagetag i en SAS Self Service-automat eller i de nye SAS Bagage Tag-automater i lufthavnen.



Mobile boardingkort anvendes også i sikkerhedskontrol, taxfree butikker, lounger og i gaten.



Testperioden varer til 1. juli og er resultaterne tilfredsstillende, vil SAS tilbyde boardingkort på mobilen på alle destinationer, hvor det er muligt i løbet af 2009.



Forsøget omfatter alle SAS-flyvninger samt med dets finske datterselskab, Blue 1, fra Danmark, Norge, Sverige samt fra Helsingfors og London Heathrow; eneste undtagelse er USA pga. myndighedskrav.



Tjenesten gælder kun, hvor bookningen indeholder rejse for en person. Tjenesten koster ikke ekstra, udover ordinære takster for mobilt internet.

Skrevet af