Malaysia Airlines bliver i Stockholm

Malaysia Airlines havde ellers meddelt, at det ville indstille skydningen på Stockholm 15. januar – men fortsætter nu efter den dato med fortsat at flyve tre gange om ugen med en Boeing 777 med plads til 282 passagerer, oplyser selsksabet.



Malaysia Airlines’ koncernchef, Idris Jala, siger, at Malaysia Airlines havde ønsket at lukke ruten pga. underskud på ruten, ”men efter ønske fra den malaysiske regering har vi nu ombestemt os. Vi vil sammen med Tourism Malaysia aggressivt markedsfører Visit Malaysia Year på bl.a. det skandinaviske marked og har opmuntrende bookingtal for næste år.



Samtidig har Malaysia Airlines fået “opmuntrende støtte” (formentlig billigere landingsafgifter etc., red) til at beholde ruten fra lufthavnsmyndighederne i Stockholm og Newark USA.



Samtidig tæller det heller ikke fra, at fra januar til juli i år havde ruten en passagervækst fra Skandinavien på 21 % og 17 % fra USA.



Næppe mange danske rejsebureauer bruger Malaysia Airlines fra Stockholm til Malaysia, fordi der ikke er billige gennemgangsbilletter med SAS til Stockholm.

Men nu vil Malaysia Airlines, hedder det, kæmpe for at forbedre feeder-mulighederne i Skandinavien til Stockholm.



Malaysia Airlines samarbejder allerede med KLM om feederflyvninger fra Skandinavien via Amsterdam til Kuala Lumpur, oplyser Sarjanisham Darus, Area Manager Scandinavia.


Skrevet af