Non stop fra Qatar til Washington DC

Første fly blev modtaget med vand-salut fra det lokale brandvæsen efter den 14 timer lange flyvning, hvor Qatar Airways CEO Akbar Al Baker blev ledsaget af en delegation af officials, med blandt andre formanden for Qatars luftfartsmyndigheder Abdul Aziz Al Nuaimi, sheikh Abdullah Mohammed S A Al Thani formand for Q-Tel; og mellemøstlige medier. De blev modtaget af lufthavnens topledelse og personligheder som sheikh Ali Bin Jassim Al Thani, Charge d’Affaires ved Qatars ambassade, David N. Smith, vicesekretær for handel, Commonwealth of Virginia og Gary J. Rasmussen, byrådsmedlem i byen Fairfax.

Åbningen af den nye rute følger efter åbningen af ruten mellem Doha og Newark for tre uger siden.
. 
Qatar Airways er det eneste mellemøstlige flyselskab, som gennemfører daglige non stop flyvninger til Washington DC. Med den nye rute når selskabet op på 78 destinationer i Europa, Mellemøsten, Afrika, Indien, Fjernøsten og Nordamerika.

Washington og New York hører til toppen af Qatar Airways  ekspansions-strategi i 2007, som også omfatter ruter til Dar es Salaam, Lagos, Bali, Ho Chi Minh City, Chennai og Geneve. 27. november åbner selskabet en rute til Stockholm

Washington-ruten beflyves af selskabets nye Airbus A340, der er konfugureret med tre klasser med otte sæder på første klasse, 42 på business og 216 på economy.

Qatar Airways har p.t. 58 Airbus-fly. Flåden øges til 110 fly – alle fra Airbus – frem til 2015.

Skrevet af