SAS har ingen utroværdige billetpriser

Take Off citerede tirsdag artikel om SAS’ gebyr for at refundere en flybillets skatter og afgifter. Men statsskatten på flybilletter forsvandt fra årsskiftet i Danmark. I dag er der i Danmark kun lufthavnsafgifter.



”Nogen kan synes, at 200 kr. er et højt gebyr for at refundere aflyst flybillet og tilbagebetale afgifter. Men det dækker vores omkostninger. SAS har til sammenligning med visse lavprisselskaber ingen ”1-krones billetter,” vi opererer ikke med utroværdige priser,” siger SAS Danmark salgs- og marketingsdirektør, Lars Bording, til Take Off.



På telefonen fra Paris siger Lars Bording, at relativt få SAS-passagerer ønsker deres flybilletter refunderet, hvis de må aflyse deres flyvning. ”Passagerer med en billig billet vælger i stedet at betale en afgift og så flyve på et andet tidspunkt,” siger han.



SAS Danmark har årligt ni mio. passagerer – 70 % af omsætningen kommer uden for Danmark. Ønsker passageren sin billet refunderet, skal det ske i det land, den er købt i.



HB

Skrevet af