Dommer ville ikke udskifte konkursadvokat for omstridt rejsebureau

Den udpegede konkursadvokat, Ole Gyde Poulsen, oplyste på onsdagens møde i skifteretten i Roskilde, at den samlede gæld i Flying Office var op mod tre mio. kr. – og at der var 0 kr. i boet.



Det fik skifterettens dommer til at sige, at hvis der ingen penge er i boet, kan kreditorer ikke kræve ny kurator.



Advokat Ole Liedke oplyste på vegne af utilfredse kreditorer i Flying Office, at man fandt kurator Ole Gyde Poulsen inhabil, da han i mindst tre sager havde været advokat for Flying Office, herunder dets ejere, Thomas Kjær og Asger Jørnow. Men det mente dommeren ikke var noget problem.



Dommeren pålagde Ole Gyde Poulsen at fremsende kopier af bilag i sagen. Disse vil blive gennemgået af Ole Liedke i samarbejde med kreditorerne, hvorefter der tages stilling til, om der skal indledes retssag om ledelsesansvar mod Thomas Kjær, Henning Kjær og Asger Jørnow. Politiets undersøgelse mod Thomas Kjær og Asger Jørnow pågår stadig.



Midt- og Vestsjællands politi har fået tre anmeldelser fra kunder som føler sig bedraget af Flying Office. Thomas Follin Kjær og Asger Jørn Jørnow ejede ligeligt Flying Office, som i starten af februar gik konkurs; fx tabte to klasser fra Køge Handelsskole ca. 200.000 kr.



De to direktører fortsatte deres virke – nu med rejsebureauet Flynet.dk, der bl.a. har samme lokaler i Ringsted som Flying Office, og en internetsøgning på Flying Office dirigeres direkte over til Flynet.dk



Få dage efter Flying Offices konkurs tilbød Flynet, at eleverne købte billetterne igen – nu via Flynet.



Flynet.dk er ikke registreret i Rejsegarantifonden og må derfor ikke selv udstede billetter mm. Men det er løst ved, at Rejsegarantifonden har modtaget en såkaldt

formidleraftale mellem Flynet.dk og Billetkontoret.

Skrevet af