Forretningsrejsende vælger mellemklasse hos SAS

Forretningsrejsende vælger i stigende omfang at købe billetter til den såkaldte Economy Extra-klasse, når de rejser med SAS. I årets første 10 måneder er SAS Danmarks salg af Economy Extra-billetter på Europa-rejser således steget med godt 30 pct.

Stigningen i Economy Extra har betydet, at de to gamle klasser, Economy og Business, begge har mærket en nedgang på hver 5 pct. Satsningen på tre klasser har, ifølge chef for SAS Danmarks salg til virksomhedskunder, Niels Henrik Hansen, været den helt rigtige strategi på markedet.
”Vi læste markedet rigtigt, da vi etablerede Economy Extra for tre år siden. Konsekvensen er, at SAS Danmark øger lønsomheden, og at vi er meget tæt på målet for, hvilken fordeling vi ønsker mellem Business, Economy Extra og Economy i kabinen,” mener Niels Erik Hansen.

(Børsen, d. 21. december, 2007)

Skrevet af