Afvist af SAS pga sjusket udseende

26-årige Tom Solheim fra Norge fik sig noget af en oplevelse, da han ville ombord på et SAS-fly på ruten mellem Oslo og Bodø, skriver Dagbladet.no.

Hans pjuskede udseende med hullede bukser, fedtet hår og fuldskæg blev for meget for en steward på flyet, der skældte ham ud og nægtede ham adgang. Stewarden mente, at han lignede en backpacker, der snarere havde hjemme i et tog.

”Jeg vidste ikke, at der eksisterede dress code for rejsende med SAS. Men det gav kabinepersonalet klart udtryk for”, siger Tom Solheim.

Først da andre passagerer brokkede sig, fik Tom Solheim lov til at flyve med SAS. Han skulle i øvrigt til sine to brødres konfirmation, men da flyet var forsinket i to timer, kom han for sent.
SAS i Norge har beklaget episoden og understreger, at selskabet ikke har dress code for passagerer.

Skrevet af