Vagn Sørensen i bestyrelsen for Air Canada

Muligvis vender Vagn Sørensen en dag tilbage til luftfarten. Muligvis gør han ikke. Indtil videre har han lovet sig selv at holde sig til bestyrelsesposter, og de ser ud til at komme i rigt mål.



På det seneste er Vagn Sørensen blevet medlem af bestyrelsen i Air Canada, en SAS-allieret i Star Alliance. “Jeg kender formanden Robert Milton og den adm. direktør Montie Brewer godt. Jeg tror de har et fantastisk potentiale og er meget konkurrencedygtige i dag, efter at have været i kontrolleret betalingsstandsning i for to år siden. Selskabet har en yderst stærk position med 70 procent af det store indenrigsmarked samt Canada-USA trafikken og internationalt,” siger Vagn Sørensen til Take Off.



Om vi endelig igen skal have Air Canada til Danmark efter tre forgæves forsøg med afbrudte ruter, venter han med at udtale sig om.



Buketten af bestyrelsesposter vokser. I dag er Vagn Sørensen formand for Codan og næstformand i TDC og DFDS (med Ivar Samren som formand). Formand i Select Service Partner, Ltd (2200 lufthavns – og banegårdsrestauranter rundt om i verden) og endelig formand i deSterN. V., markedsledende i inflight catering udstyr. Hertil kommer formandspost i BTX og bestyrelsesmedlem i Braganza A/S (ejet af Per Braathen).

Skrevet af