Svenske Ticket, der er islandsk ejet, søger efter opkøbsmuligheder i hele Norden. Det bekræftede rejsebureaukædens direktør, Lennart Käll, ved en præsentation af bureauets visioner i fredags.
Ifølge den svenske avis Dagens Industri, interesserer Ticket sig for hele Norden. Bureaukæden aflyste så sent som i sidste uge et planlagt opkøb af Kilroy travels. Indtil nu er der intet sluppet ud om årsagen til de forliste købsforhandlinger, udover at man ikke kunne enes om prisen.