SAS tilbyder internet i luften

SAS har netop haft premiere på internetservicen SAS Net Access på ruten til Seattle i USA. Servicen gælder alle passagerer på flyet – eneste krav er en bærbar computer med trådløst netværk. Det koster 29,95 dollars (ca. 170 kr.) at være på nettet under hele den 10 timer lange flyvetur, men halve timers netadgang kan også købes for 9,95 dollars (ca. 60 kr.).
Det er planen, at internet-servicen skal indføres på alle selskabets 11 intercontinentale ruter til marts 2005. Dermed bliver SAS det første flyselskab, der kan tilbyde netadgang på alle intercontinentale ruter takket være en aftale med den amerikanske flyproducent Boeing. Hvad aftalen præcis har kostet SAS er ikke offentliggjort, men der skulle være tale om et tocifret millionbeløb.
(Jyllands-Posten, 15/12)

Skrevet af