Amerikanske flyselskaber giver nye arbejdspladser i Københavns Lufthavn

Tirsdag i næste uge får Novia to nye kunder, Air Berlin åbner tre ruter fra Tyskland til København, mens Delta Air Lines efter syv års fravær vender tilbage til København med en daglig direkte rute fra Atlanta.



Begge selskaber, plus Continental Airlines, som sidst i maj også får en direkte rute fra New York til København, håndteres i København af handlingselskabet Novia.



Novia fik i sidste måned også færøske Atlantic Airways som kunde – og de nye selskaber medfører behov for flere medarbejdere i check-in, bagagehåndtering osv.



”Vi har ansat 60 nye – dermed har vi under højsæsonen 325 medarbejdere,” siger adm. direktør i Novia, Stig Thygesen, til Take Off.



Som de to andre handlingselskaber i Københavns Lufthavn, SAS Ground Service og Servisair, fik også Novia underskud i fjor, men Stig Thygesen forventer et ”lille plus i år.”



HB

Skrevet af