Atlantic Airways køber Airbus

Atlantic Airways underskrev i går på Airbus-fabrikken i sydfranske Toulouse en kontrakt om køb af en ny Airbus 319. Selskabet har sig option på endnu et fly af typen.



Kontrakten blev underskrevet af Atlantic Airways’ bestyrelsesformand, Christian Andreasen, og selskabets adm. direktør, Magni Arge. Der er ikke oplyst nogen pris for A 319-flyet, der har plads til 130-150 passagerer.



En Airbus 319 landede i 2005 på Vagar Lufthavn på Færøerne i 2005 i forbindelse med en opvisningstur fra Airbus – billedet stammer fra dette besøg.



”Denne aftale er et stort skridt i på at forny og effektivisere vores flåde. Vi forventer at sætte flyet i drift mellem Færøerne og Danmark og på andre ruter i Europa senest i 2011,” siger Christian Andreassen.



Magni Arge forventer, at der med købet skabes bedre muligheder for vækst i Atlantic Airways.

”A 319 har plads til flere passagerer end vores nuværende fly, og det er vel egnet til Vagar. Med dette køb og den planlagde udbygning af lufthavnen forventer vi at modernisere færøsk lufttrafik,” siger han.



Atlantic Airways har i dag syv BAe 146-jetfly samt tre helikoptere.



Med Airbus-flyet skrives et nyt kapitel i Atlantic Airways’ 20-årige historie – selskabet har siden sin start nemlig kun haft fly fra British Aerospace.


Skrevet af