Star Tour søger ikke-muslimske rejsemål

Den tidligere portugisiske koloni Kap Verde-øerne, syd for De kanariske Øer og ud for Afrikas vestkyst, bliver fra den kommende vintersæson nyt fjernrejsemål for Star Tour.



”Danskerne er meget forbeholdne overfor rejser til muslimske feriemål. Det har Star Tour lyttet til og bevidst ledt efter nye rejsemål, hvor der ikke opstår den type uroligheder, der har hersket i dele af verden på det seneste,” sige Star Tour i pressemeddelelse.



”Foruden en gennemsnitstemperatur om vinteren på 25 grader, er ø-gruppen et fredeligt alternativ til vores vinterprogram. Og så er den kun knap syv timer væk,” siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour Danmark.



Også turoperatøren Billetkontoret har udsendt information om nye rejsemål.



Billetkontoret, hvis rejser kan købes hos 100 danske rejsebureauer, har taget de portugisiske øer Azorerne og Madeira med i sit udbud.



”Klimaet på Azorerne omtales ofte som ”fire sæsoner på en dag,” da vejret kan skifte meget hurtigt. Dog sikrer Golfstrømmen temperaturer, der svinger imellem 14 og 24 grader hele året rundt,” oplyser Billetkontoret.

Skrevet af