Hvert fjerde fly forsinket ud af København



I en undersøgelse af punktligheden i de 27 vigtigste lufthavne, som AEA-medlemmerne beflyver, lander Københavns Lufthavn på en lidet flatterende 6. plads på europæiske flyvninger. Listen skal læses således, at de lufthavne, der topper lister, har registreret de største forsinkelser.



Hvorvidt lufthavnen og de største brugere vil placere hele skyldens hos Naviair er svært at sige, men de 26 % af alle afrejser fra Københavns Lufthavn, der er blevet forsinket over 15 minutter, har en gennemsnitlig forsinket afgangstid på 41 minutter.



Årsagen til forsinkelserne kan angives således:

– 41 % af alle forsinkelser skyldes “Reactionary”, d.v.s. sent indkommende fly

– 23 % af alle forsinkelser er forårsaget af Load & Aircraft Handling samt Flight Ops

– 18 % af alle forsinkelser er forårsaget af Airport og Air Traffic Control

– 16 % af alle forsinkelser er forårsaget af Maintenance/Eqipment failure (vedligeholdelse og teknisk fejl på fly)

– 2 % af alle forsinkelser er begrundet i vejrforhold



Umiddelbart står der ikke Naviair på alle forsinkelser. Bemærkelsesværdigt er det, at Københavns Lufthavn er den lufthavn blandt de 27 i statistikken, der har det største antal forsinkelser forårsaget af vedligeholdelse og teknisk fejl på fly, skriver Travelbroker.dk


Skrevet af