Ryanair skaber håb om ny fremtid i Odense

Bestyrelsen i Odense lufthavn har besluttet sig for at forlænge landingsbanen med 155 meter, så den bliver i stand til at tage større fly op til Boeing 737-800, som flere charterselskaber i dag har en stor del af.



“Hvis der er opland nok i Esbjerg og Tirstrup, så er der også i Odense,” siger formanden for bestyrelsen Frantz Bernstoff-Gyldensteen til Børsen med tanke på bl. a. Ryanair og andre lavpris- eller charterselskaber



Lufthavnen har ellers været i tornerosesøvn siden indenrigstrafikken stoppede på grund af Storebæltsbroen.



En delegation af fynske erhvervsfolk har holdt møde med Ryanairs chef for nye ruter, og han var bestemt ikke afvisende, skriver avisen.



En lufthavn som Odense med en placering midt i Danmark kunne klart være en god ide for det irske lavprisselskab. Selv om der ikke er ret langt til Billund.



Derimod skal man næppe lægge for megen vægt på debatten om selskabets fremtid i Københavns Lufthavn. Det ligner rent politisk spil. Læs Fredagskommentaren i Weekly kl. 12.


Skrevet af