Ny rute til Tasmanien

Det australske lavprisselskab Virgin Blue har netop åbnet endnu en rute, denne gang – meget apropos Kronprins Frederik og hans kommende brud fra Tasmanien, Mary Donaldson – mellem Brisbane og Tasmaniens hovedstad, Hobart.




I forvejen flyver Virgin Blue bl.a. mellem Hobart og Melbourne – ligesom selskabet til februar begynder at flyve mellem Australien og New Zealand, det bliver dog under navnet Pacific Blue Airlines.



QANTAS TIL FERIE-MESSE I BELLA CENTER




Også apropos den royale forlovelse og den dermed øgede interesse for down under: for første gang deltager det australske flyselskab Qantas på Bella Centers ferieudstilling, 23-25. januar.




Oneworld-medlemmet har 30 ugentlige afgange mellem Europa, navnlig fra London Heathrow, og Australien – og Qantas tilbyder op mod 100 ugentlige flyvninger fra lufthavne i Australien til netop ”Tassie”, som er Tasmaniens kælenavn.




Læs mere om feriemessen i Bella Center på hjemmesiden: ferie04.dk

Skrevet af